Fernisering palmesøndag

HJØRRING: Sct. Hans kirke har igen i år udstilling i kirken med fernisering palmesøndag 14. april efter gudstjenesten klokken 10.30, hvor menighedsrådet er vært ved en forfriskning.

Det er en flerårig tradition med kunstudstilling i påskeugen i kirken, og der er tilsagn fra 10 kunstnere med vidt forskellige indfaldsvinkler til kunsten. Nogle kunstværker falder ind i kirkens interiør mens andre kalder på udfordringer til kirkerummet - fra malerier til glas, keramik, træ, bronze, akrylglas, sten og motiver i hardanger.

Udstillerne i år er Maria Dinesen, Aalborg, Kim Herholdt Groth, Vodskov, Johanne Lykke, Hjørring alle malerier. Karen-Marie Mondrup, keramik, John Konrup Pedersen, sten, Janne Kristensen, Hirtshals, glas, Henning Nielsen, Tylstrup, træ, Morten Lykke, Tornby, akryl glas, Inger Stuhr, Løkken, Hardanger og Tove Krogh, Løkken, bronze.

Udstillingen er åben fra Palmesøndag efter gudstjenesten og alle hver- og helligdage i hele påskeugen mellem kl. 14 – 16 til og med 2. Påskedag. Dog lukket Påskelørdag. Der er selvfølgelig også mulighed for at se udstillingen ved påskens gudstjenester.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...