Der er afgang fra Bjergby-Mygdal Skole søndag formiddag

HJØRRING: Søndag den 7. april holdes den årlige Forårstur med start fra Bjergby-Mygdal Skole.

- Vejret kan vi ikke love noget om, men vi kan byde på en flot tur med afmærkede ruter, lyder det fra Fodslaw Hjørring, der er arrangør.

Der kan vælges mellem 6, 11, 19 og 25 km. Der er start fra skolen kl. 9.00 – 10.00 på 19 og 25 km. Fra kl. 9.00 – 11.00 på 6 og 11 km.

- Ruten på 6 km er velegnet til stavgang, så benyt denne mulighed. Vi har ændret lidt på ruten ved start og slut. Der bliver således lidt nyt til alle.

Der skulle således være mulighed for alle at opleve den smukke natur omkring Bjergby på tæt hold.

Netop området omkring Bjergby har utroligt meget at byde på med de mange bakker og slugter, og de bliver flittigt brugt på ruterne. Den længste rute når helt ud til Mygdal Kirke.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...