Skiftende familier flytter ind i Landbrugs- og landskabsmuseet i Mosbjerg i skolernes sommerferie - kig inden for

MOSBJERG: Fra mandag den 1. juli og resten af skolernes sommerferie, indtil d. 6. august, er husmandsstedet på Landbrugs- og Landskabsmuseet i Mosbjerg beboet af skiftende familier. Familierne lever, som man gjorde i første halvdel af 1900-årene, det vil sige uden smartphones, internet, fjernsyn – ja, selv køleskab og anden form for moderne bekvemmelighed.

Publikum kan på nært hold opleve dette historiske liv, hvor vand pumpes op med håndkraft, maden laves på træfyret komfur og hvor rummene oplyses af petroleumslamper efter solen er gået ned. På gården er der alt fra køer, grise, høns og får som passes.

I uge 27 har du chance for at lære at slå masker op og starte et mindre håndarbejde i hækling eller strikning. Du skal blot medbringe et sæt strikkepinde eller hæklenål i str. 4 eller mere. Plus garn der passer dertil.

Husmandsstedet er åben alle hverdage fra kl. 10 til 17 på Landskabs- og Landbrugsmuseet, Jerupvej 613 i Mosbjerg. Børn har gratis adgang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...