- Aflys ikke julehyggen. Sæt det ekstra gode måltid, det hyggelige samvær og den meningsfulde samtale i fokus i år, lyder opfordringen fra Kristian Rise, Bryghuset Vendia

HJØRRING: - Man kan sagtens holde firmaarrangementer og julefrokoster - der skal blot tænkes anderledes.

Sådan siger direktør for Bryghus Vendia, Kristian Rise. Han konstaterer, at flere virksomhedsledere i år er nervøse for julefrokosten på grund af corona-smitten i samfundet - og det vil han gerne ændre på.

- Det er vigtigt, at vi beholder vores traditioner, og fortsætter med at lave sociale arrangementer - men bare på en ny, anderledes og mere kontrolleret måde, end vi plejer, siger Kristian Rise.

- Jeg vil gerne inspirere virksomhedslederne til, hvordan man kan lave personalearrangementer anderledes. Man kan for eksempel dele firmafesten op i mindre hold, placere gæsterne ved små borde, eller dele festen op i afdelinger over flere gange, siger Kristian Rise.

- En mulighed er også at holde festen hjemme, her kan vi levere alt lige fra maden til opdækning, tjenerpersonale og drikkevarer, ja mulighederne er mange. Og det er her vi som restauratører kan tilbyde en professionel rådgivning, så festen kan afvikles trygt og sikkert lige efter gæstens ønske.

Redefinerer julefrokosten

- Måske skal julefrokosten 2020 handle endnu mere om kvalitet og ikke kvantitet. Jeg mener, at det er det ekstra gode måltid, det hyggelige samvær og den meningsfulde samtale ved bordet, der skal være i fokus i år. Altså en mere mindeværdig begivenhed.

Kristian Rise mener, at 2020 giver mulighed for at redefinere og revitalisere begrebet “julefrokost”.

- Julefrokosten skal måske ikke være øl, snaps og dans ad libitum. Det koncept fejler ikke noget, men det er måske ikke er den bedste opskrift på julefrokosten 2020, og her kan corona måske bidrage til en ny og anderledes måde at tænke på. Det vigtige er, at kollegaerne mødes og hygger sig sammen - og det kan sagtens ske over god mad og drikke.

- Flere virksomhedsledere har allerede tage godt imod vores lidt anderledes måde at tænke julefrokost på, og det drejer sig egentlig kun om at få en god dialog om, hvordan man ønsker festen afviklet, siger Kristian Rise

Bryghusets Vendias direktør forsøger sammen med landets øvrige restauranter at omstiller sig, navigere og overlever i en trængt branche:

- Corona-virus kan måske også bringe ”gode ting” med sig. Blandt andet presser den os til at tænke nye baner og afprøve koncepter. Og dermed kan vi måske komme styrket ud af krisen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...