Torsdag aften vil Sindals hovedstrøg syde af aktiviteter, idet der er Open By Night fra kl. 18 til kl. 21.

Alle byens butikker holder åbent i aftentimerne, og foruden at kunne gøre en god handel i disse, så er der andre tilbud i Nørregade/Nørretorv mv.

Sindal Billard Klub holder åbent, og folk der kigger indenfor, har mulighed for at vinde præmier ved de grønne billardborde. Sindal Flyveklub og Faldskærmsklubben Nordenfjords, som normalt holder deres aktiviteter ved Sindal Flyveplads, kommer til byen for at fortælle om deres aktiviteter.

Og ikke mindst er der underholdning ved Peter Nørgaard, kendt fra Danmark har Talent og Ramasjang, samt Thomas Pedersen, kendt fra The Voice.

Undervejs er der mulighed for at købe mad og drikke i gaden samt købe andre forfriskninger i opstillede boder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...