Hans Wendelboe Bøcher holder foredrag i Skallerup

SKALLERUP: Torsdag 14. februar om aftenen er der i sognegården ved Skallerup Kirke lejlighed for at høre, hvilket indtryk det kan gøre på helt unge danskere at komme meget tæt på virkeligheden, som den udfolder sig for jævnaldrende afrikanere. Den, som beretter og viser billeder, er Hans Wendelboe Bøcher, der nu er kirke- og kulturmedarbejder ved Lindholm kirke, men som tidligere som lærer på Horne Efterskole var med elever fra kultur- og rejselinjen horneXplorer på ophold i Afrika. Hvert år var omkring 20 elever med til den lutherske kostskole Lutheran Junior Seminary i Yola på grænsen til Cameroun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...