Få tre gode råd til hvordan du forebygegr skadedyr i dine økovarer

KOMMUNEN: Kød, grøntsager og nu også tøj. Økologiske produkter hitter som aldrig før, og ifølge Coop Analyse udgjorde økologiske varer op mod 10 procent af hjørringensernes samlede indkøb i sommeren 2019.

Det er dog ikke kun miljøet, der nyder godt af, at både melprodukter, bluser og bukser nu er økologiske.

Møl, der er et skadedyr, stortrives nemlig i de økologiske produkter.

Det fortæller Lars Thiim Olesen, der er salgschef i Tanaco, som specialiserer sig i bekæmpelse af skadedyr.

- Det er lidt paradoksalt, at når vi tager hensyn til naturen og alle nyttedyrene, så giver vi samtidig bedre forhold for skadedyrene.

- Det gælder både i økologiske madvarer, for eksempel i mel, men også i vores tøj.

- Naturstof med keratin, uld og pels tiltrækker klædemøl, som lægger æg i tekstilerne og gnaver hul i tøjet, siger han og oplyser, at salget af klæde- og melmølfælder er steget de senere år i takt med, at flere køber økologisk.

Ifølge Lars Thiim Olesen skal man derfor være særligt grundig med rengøringen, hvis man har økovarer i køkken- og tøjskabe.

- Vil man forebygge møl, skal man være ekstra omhyggelig med rengøringen. Det kan også være en god idé at pakke det økologiske mel ind i lukkede bøtter, så insekterne ikke har adgang til det., siger han.

Er man allerede ramt, giver Lars Thiim Olesen tre gode råd til, hvordan man slipper af med møllene:

Har du møl i køkkenet, skal du starte med at fjerne de inficerede fødevarer og de omkringstående mel- og kornprodukter. Er møllene i klædeskabet, skal du vaske alt tøj og herefter lægge det i fryseren i minimum tre døgn.

Rengør og støvsug grundigt i hele skabet, og tjek sprækker og revner for små pupper eller spin. Læg støvsugerposen i en plastpose, luk den omhyggeligt, og smid den herefter ud.

Sæt en mølfælde op i det angrebne område. Der findes både særlige klædemølfælder og melmølfælder.

Fælles for dem er, at de tiltrækker og fanger de flyvende møl.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...