På årets sidste dag frister Vendia Fitness med nytårsløb eller gåtur

HJØRRING: Vendia Fitness i Park Vendia i Hjørring sender en ny tradition fra start. På årets sidste dag er der træning samt nytårsløb eller gåtur. Og alle slutter motionen af med bobler og kransekage.

Klokken 10 går starten på ti kilometer løb eller fem kilometers gåtur. Og hyggen og fællesskabet er i fokus og alle kan deltage gratis!

Ruteplanlæggere vil være personlige trænere Anja og Per Møller, og ruterne er lagt i området omkring Park Vendia.

- Gode traditioner skal bygges op og derfor vil Vendia Fitness byde velkommen til Nytårsløb, lyder det fra centerets leder, Johnny Kallehauge.

Han tilføjer, at der også vil være gang i holdtræningen i centeret i tidsrummet.

Startskuddet lyder klokken 10 ved hovedindgangen til Hallen Park Vendia.

- Vi afslutter samlet kl. 11.30, hvor der vil være et glas bobler og et stykke kransekage til alle.

Johnny Kallehauge forudser - på baggrund af forhåndsinteressen på Facebook - at rigtig mange motionister vil deltage og ønsker hinanden godt nytår.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...