Mustafa og hans hustru Aysun har åbnet dørene til Sila Pizza & Kebabhouse

Mustafa Karaoglan og hans hustru Aysun har åbnet Sila Pizza & Kebabhouse i Østergade 41 i Hjørring.
Spisestedet er indrettet i de lokaler, hvor Frozen Yoghurt tidligere havde til huse.
Parrets familieforretning er opkaldt efter deres datter, Sila, der er tre et halvt år.
38-årige Mustafa har drevet selvstændig virksomhed i en årrække. Således har han blandt andet haft pizzeria i Tversted, Sindal og Bjergby. Nu er valget faldet på Hjørring.
- Hjørring er en dejlig by, og folk er meget venlige, tilføjer Mustafa.
Han håber, at maden vil falde i Hjørringensernes smag, og han understreger, at han gerne hører fra kunderne, hvis der er sket fejl i en bestilling.
- Så må kunderne endelig vende tilbage, så løser vi selvfølgelig problemet.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...