Nu er Hjørring Linedans klar til endnu en sæson på dansegulvet

HJØRRING: Foreningen Hjørring Linedans startede sidste år linedance op i Hjørring.

- Det var flere år siden, der sidst var en klub i byen, men nu skulle det prøves igen. Sikke en succes, vi måtte haste ud og booke andre og større lokaler, så vi alle kunne være der. Nu har vi booket store og gode lokaler, så vi er klar til at tage imod flere medlemmer. Vi starter op i uge 34 til en ny sæson, lyder det fra instruktør Rikke Kristensen.

- Alle der har lyst til at danse er velkommen. Og alle kan være med, forsikrer instruktør Rikke Kristensen, der har været instruktør i Brønderslev i 12 år, og selv har danset i 15 år.

- Vi starter tirsdag 18. august onsdag 19. august i Nordsalen på Muldbjergskolen, Skolevangen 44.

Interesserede kan se holdfordeling, tider og pris på klubbens hjemmeside www.hjoerringlinedans.dk

Alle skal tilmelde sig på hjemmeside.

Rikke Kristensen understreger, at det ikke kræver nogen forudsætninger at være med til linedans.

- Jeg fortælle trin for trin, hvad man skal gøre, og alle kan lære at danse linedans - jeg har ikke været med til at opgive nogen endnu, smiler hun.

Linedans kræver ingen partner, så man kan sagtens møde op alene - men mænd er lidt en mangelvare, tilføjer hun med en skjult opfordring til mændene om at finde danseglæden frem.

- Vi griner og hygger os, og vi er seriøse samtidig. Vi lærer nye danse næsten hver gang,

Rikke understreger, at danserne ikke er ”klædt ud” i hverken strutskørter eller cowboy-hat.

- Vi er helt almindelige mennesker i almindeligt tøj. Det eneste du skal have med, er nogle gode indesko med bløde såler. Og alle er velkomne.

Musikken er et godt miks af glad, moderne og countrymusik musik.

- Og man får både svedt og grint under vejs. Det er motion på en god måde

- Vi begynder med nogle af de nemme danse, og så bygger vi på i løbet af sæsonen, der strækker sig fra uge 34 til uge 17.

- Kom og prøv - og kom som du er. Det skader ikke at prøve. Man kan allerhøjest blive bidt af det, lyder det fra Rikke.

Hvis man fortryder sit medlemskab indenfor de tre første uger i sæsonen, tilbagebetaler klubben pengene.

- Vi lægger også stor vægt på det sociale samvær i klubben, og der vil i løbet af sæsonen være hygge-arrangementer i klubregi. Desuden er der rigtig ofte arrangementer rundt i andre klubber, og her er alle medlemmer også velkommen til at deltage - dog mod ekstra betaling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...