Lions Klub Hjørring kunne forleden optage syv nye medlemmer

HJØRRING: Lions Klub Hjørring har gang i rigtigt mange aktiviteter, og vil gerne have gang i endnu flere.

Derfor var glæden stor, da man forleden kunne optage ikke mindre end syv nye medlemmer på en gang.

De nye medlemmer ”trak straks i arbejdstøjet”, og indgår nu i udvalg og arbejdsgrupper, der planlægger og forbereder klubbens mange aktiviteter.

Lions er verdens største humanitære hjælpeorganisation, med 1.4 millioner medlemmer i 200 lande. Alene i Hjørring by er der tre Lions klubber. Lions skaffer penge til det humanitære arbejde ved aktiviteter i lokalområdet, og alle indsamlede midler går ubeskåret til det humanitære arbejde lokalt, nationalt og internationalt. Al administration og drift af klubberne betales af medlemmernes kontingent.

Er man interesseret i at blive en del af dette frivillige fællesskab kan man kontakte Torben Christensen eller Peter Lorentzen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...