Charlotte Bondes værker kan ses i Galleri Uggerby frem til 7. oktober

Galleri Uggerby i Lønstrup inviterer inden for til en ny udstilling med maler Charlotte Bonde.
- Charlotte Bonde er en ganske alsidig maler, der elsker mennesker og natur - og også gerne en tur til Færøerne med de kære søpapagøjer, fortæller galleriejer Erik Jakobsen fra Galleri Uggerby.
Charlotte Bonde kombinerer sit kunstneriske virke med undervisning i billedkunst og almene fag som lærer.
Hendes motivverden finder hun i naturens skønhed. Hun gengiver ikke naturen nøgternt og registrerende. Hun viser derimod naturen set gennem tolkende menneskeøjne.
Ud over værkerne af Charlotte Bonde kan gæsterne i Lønstrup-galleriet se mange værker med galleriets faste kunstnere inden for maleri, keramik, glas og bronze.
Udstillingen kan ses i Galleri Uggerby, Strandvejen 89, Lønstrup fredage mellem klokken 15 og 17 samt lørdage og søndage mellem klokken 13 og 17 til og med 7. oktober 2018

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...