Hjørringkoret er nu parat til endnu en sæson - man mødes første gang onsdag den 30. august kl. 19 på Vendelbohus’ 1. sal.

- Vi glæder os til at byde velkommen til alle og håber, der stadig vil være nye medlemmer, der har lyst til at komme og synge sammen med os. Koret synger flerstemmigt, og vi øver hver onsdag fra kl. 19 - 21 afbrudt af en lille hyggelig pause, oplyses det.

Man behøver ikke kunne læse noder.

Dirigent Kristina Hansson vil også i den kommende sæson lede koret.

Man kan snildt komme et par gange, inden man beslutter sig for et medlemskab.

Sæson-programmet kommer blandt andet til at tælle følgende:

- Deltagelse i Stygge Krumpen dagene

- Markering af SPIL Dansk dagen

- Julekoncert i Sct. Catarinæ kirke sammen med Bagterp Blæserne

- Forårskoncert i Sindal bykirke

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...