Thomas Brown er tiltrådt som filialchef

HJØRRING: Thomas Brown er 1. april tiltrådt stillingen som filialchef hos Brdr. Hosbond på Frederikshavnsvej 325 i Hjørring.

Med stillingen får han ansvar for 40 ansatte i henholdsvis salgsafdeling, lager og værksted.

- Jeg er kommet til en fin og veldrevet forretning - og det har firmaet været gennem mange år. Brdr. Hosbond er jo et veletableret navn i bilbranchen i Hjørring. Så umiddelbart skal jeg ikke gennemføre store ændringer - jeg skal fortsætte det gode arbejde, som allerede har været gjort gennem mange år.

- Jeg skal selvfølgelig sætte mit præg, og har bestemt som mål at øget Brdr. Hosbonds synlighed - både på de elektroniske platforme og fysisk i Hjørring.

Thomas Brown har et stort, bredt netværk i lokalområdet, og det håber han at kunne gøre nytte af i stillingen som filialchef.

- Når man køber ny bil handler det jo i høj grad om tillid, konstaterer han.

Brdr. Hosbond har afdelinger i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg.

Prismatch på værkstedet

- Vi sætter et nyt tiltag i søen - nemlig prismatch på al værkstedsarbejde, tilføjer Thomas Brown.

- Nogle folk har den opfattelse, at det kan være dyrt at få lavet sin bil på et autoriseret værksted, men vi vil give prisgaranti. Hvis man får en lavere pris fra et uautoriseret værksted, så matcher vi prisen - når bare arbejdet er udført med de originale dele og efter vores forskrifter, forklarer Thomas Brown.

- Værkstedskunder er vigtige for os, og i Hjørring er vi velsignet med en masse loyale kunder, konstaterer Thomas Brown.

tilskriver en del af succesen de udvidede åbningstider.

- Siden 1997 har vi haft udvidede åbningstider på værkstedet tirsdag og torsdag fra klokken 7.30 til 21. Det er en af grundene til, at vi i dag har et af de største værksteder i byen. Vi er der, når kunderne har tid til at få bilen på værksted.

Thomas Brown er 44 år og han bor i Hjørring. Faktisk er han oprindelig udlært tømrer. Han tog siden uddannelse som ejendomsmægler og arbejdede som sådan i fem år, inden han for tre år siden blev ansat i Bilhuset. Her har han det seneste år været salgschef.

Thomas Brown efterfølger Michael Risager på posten som filialchef hos Brdr. Hosbond i Hjørring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...