KUNSTHÅNDVÆRK: Glasdeco & Design inviterer til reception søndag 30. juni.

”Glasdeco & Design” er navnet på en ny butik, der åbner i Lønstrup på Rubjergvej 21.

Der er reception søndag 30. juni klokken 15 i Lønstrup-butikken.

Ved receptionen er der mulighed for at se nærmere på glaskunst, design, stenkunst og afrikanske artikler til fordel for børn og unge i Ghana. Gæsterne kan på dagen hilse på butikkens indehaver Marianne Rosendal, kunstner John Konrup Pedersen samt Lisbeth Hansen, der har indrettet en salgsbod med afrikanske faritrade artikler,

Butiksindehaver Marianne Rosendal brænder for glaskunst, moderne og retro kunst, samt for designartikler.

Marianne blev i 1986 begejstret for glaskunst, da hun var på kunstmarked i Italien.

Sidste år, efter en lang arbejdskarriere, sprang hun så ud i en glaskunstbutik i Hals, hvor intentionen fra starten af var at forene gammelt og nyt, dansk kunst og kunst fra de europæiske lande. Marianne fik blod på tanden og begyndte i efteråret at søge større kundemarkeder ved den nordjyske vestkyst. Her faldt hun pladask for Lønstrups charme.

Kunderne kan også nyde se stenkunst af stenhugger John Konrup Pedersen.

John Konrup Pedersen er vendelbo og alsidig kunstner. Han har i flere år gået på ”Skolen for Billedkunst” og gennem en lang årrække beskæftiget sig med forskellige udtryksformer indenfor kunst. Johns foretrukne materiale er i dag granit, bronze, marmor og træ, som han finder i naturen - samt modellering.

Der er ligeledes en salgsbod med afrikanske artikler, etableret af Lisbeth Hansen, der er formand for den private hjælpeorganisation: Fru Hansens Plan

Foreningen støtter børn og udsatte familier i Ghana, primært i det store slumkvarter Liberian Camp, men også brøndbyggeri og seneste er en lille computerskole også blevet en del af projekterne. FruHansensPlan sælger diverse afrikansk kunsthåndværk, som er FariTrade-mærket. Hele overskuddet fra FruHansens salg går til projekterne i Ghana.

Glasdeco & Design udstiller ligeledes på Voergaard Slot.s

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...