En ny dispensation giver nu Volkswagen-ejere mulighed for at slå lejr midt i nogle af Danmarks smukkeste naturområder.

HJØRRING: Har du planer om at overnatte i den danske natur, skal du tænke dig godt om. Herhjemme har vi nemlig ikke – som i Sverige – en allemandsret, der tillader overnatning i det fri i eksempelvis en autocamper. Danskerne risikerer altså en ubehagelig morgenvækning og en større ”parkeringsbøde”.

Siden 1. august har Volkswagen California-ejere dog, som noget helt ekstraordinært, fået mulighed for at køre ud i det fri og campere på fire unikke spots, der ligger gemt i noget af Danmarks smukkeste natur.

- Vi har arbejdet hårdt for at realisere projektet California Stays, hvor ejere og lejere af Volkswagen California får en enestående mulighed for at opholde sig helt uforstyrret i den smukke, danske natur. Allerede en uge efter at kampagnen blev skudt i gang, var der tæt på fuldt booket, og den store efterspørgsel understreger, at danskernes drømmeferie ikke nødvendigvis ligger langt væk. Det handler blot om, hvorvidt vi kan åbne op for mulighederne i det danske land, som p.t. er begrænset af dansk lovgivning, siger manden bag initiativet og Marketingchef hos Volkswagen Erhvervsbiler, Nicolai Løje Farganis.

De fire udvalgte steder, som er en del af California Stays, spænder vidt fra Rubjerg Knudes dramatiske kyst til Møns rige dyreliv, blomstermarkerne ved Sydals og den tætte skov på Sydfyn.

De fire steder bookes i perioden 1. august til 12. september. Ud af de i alt 172 dage, der var til rådighed, er de 164 revet væk.

Overvejer ny test

De mange bookinger af ture i det danske land betyder, at Volkswagen og Belong Agency allerede nu overvejer endnu en test til foråret, fortæller CEO i og stifter af Belong Agency, Thomas Bjerg, der har udviklet kampagnen:

- Det har på alle måder været en succesfuld kampagne. Vi har ramt direkte ned i målgruppen, der simpelthen har revet turene væk. Derudover har ikke-Volkswagen California-ejere udtrykt ønske om at eje en California i den nære fremtid, og websitet har dertil haft rigtig mange sidevisninger. Næsten en stigning på 1000 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Nicolai Løje Farganis er enig i, at idéen har matchet målgruppen rigtig godt.

- Det at vores idé rent faktisk løser et problem for vores kunder, har uden tvivl været nøglen til succes, siger han.

Der er stadig enkelte California Stays-ture tilbage.

Læs mere på: www.volkswagen-erhvervsbiler.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...