Mediehuset er rykket ind mellem baptistkirken og Fakta

HJØRRING: Det var godt nok mange flyttekasser og møbler, der fredag blev fragtet fra Frederikshavnsvej 81 til Sct. Olai Plads 6A i Hjørring.

Mandag morgen var NORDJYSKE Medier klar til at modtage kunder og kilder - og producere tv, radio, net og aviser på den nye adresse.

Med adressen midt i Hjørring er mediehuset kommet tættere på byens liv, og det er vi rigtig glade for.

På en måde er det som at vende hjem. For frem til 1986 holdt Vendsyssel Tidende til i midtbyen - godt nok i Østergade.

Men så ønskede man flere kvadratmeter, så man kunne samle redaktion, salgsafdeling, trykkeri og distribution, og derfor byggede man mediehuset på Frederikshavnsvej, der stod klar til indvielse 16. august 1986.

Siden blev Vendsyssel Tidende en del af NORDJYSKE Medier, og behovet for kvadratmeter har ændret sig.

Bygningen blev derfor for et par måneder siden solgt til SuperVin.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...