Tabu vandt Bedst i Nordjylland og modtog kollegers og dommeres lykønskninger

HJØRRING: Et fyldt Bryghuset Vendia lagde tirsdag rammen om finalen i Bedst i Nordjylland.

Otte modige restauranter havde tilmeldt sig konkurrencen, og finalen stod mellem Restaurant Uafhængig fra Hotel Amerika i Hobro og Restaurant Tabu fra Aalborg.

Vinderen blev Restaurant Tabu fra Aalborg.

Dysten blev vundet 3-1, og trods nederlaget var chefen på Restaurant Uafhængig godt tilfreds.

- Vi er mega stolte af vores indsats og det, at vi overhovedet er kommet i finalen. Det viser, at vi i Hobro har andet at byde på end flot natur, siger Peter Lundby Hansen, direktør på Hotel Amerika og Restaurant Uafhængig.

Hos Tabu er der stolthed over staben, der vandt finalen.

- De har virkelig gjort det godt, og jeg er sikker på, at de tager det hele med, når de møder på arbejde igen. Det er et kæmpe skulderklap, siger indehaver Michael Miv Pedersen.

Finalen blev afviklet på Vendia, da Hjørring-restauranten vandt dysten sidste år. Vendia deltog ikke i årets dyst, da reglerne foreskriver, at vinderen ikke deltager det efterfølgende år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...