Påskeudstilling i Galleri Uggerby

LØNSTRUP: Galleri Uggerby i Lønstrup inviterer inden for til påskeudstillingen: ”Natur, mennesker og farveglæde”.

Denne gang har Erik Thursgaard Jakobsen sammensat en udstilling med helt nye værker med de kunstnere, som de fleste af galleriet kunder beundrer og spørger efter.

- Samtidig er det 33 år med galleri, fortæller Erik Thursgaard Jakobsen.

Galleriets gæster kan til påskeudstillingen møde værker af malerne Benthe Barnekov, Kirsten Murhart, Johnny Schmidt, Lene Worsøe Annette Nordentoft, Lisbeth Ellinor, Allan Banke, og Marie Louise Eriksen.

På udstillingen kan desuden ses en del nye værker af galleriets faste kunstnere inden for glas, bronze og keramik.

Galleri Uggerby har åbent lørdag 13. april til 2. påskedag 22. april. Der er åbent fra klokken 13 til 17 undtagen 15. april.

Åbningstider derudover i april og maj er fredage - søndage kl. 13 - 17.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...