Forretningen er åbnet i den butik, der blev tom, da Søstrene Grene flyttede længere hen ad centergaden

Birgit Eriksen

HJØRRING: Efter flere års fravær i Hjørring er Name It nu tilbage i Metropol ShoppingCenter. Dørene til den nye butik åbnede torsdag formiddag og frister med smart tøj til børn fra 0 til teenalderen.

Birgit Eriksen
Signe, der er butikschef i Name It, byder sammen med sit team kunderne inden for.

Alle Covid19-forholdsregler overholdes, og selv om der på åbningsdagen var lidt kø, tog kunderne det helt roligt. Og åbningstilbuddene fortsætter i øvrigt til og med søndag

Birgit Eriksen

Name It driver 22 butikker i Danmark, og hidtil har kunderne fundet den nordligste i Aalborg.

- I vores butik i Aalborg kommer rigtig mange kunder fra Vendsyssel, og da Metropol ShoppingCenter er et godt og veldrevet center med spændende butikker, har vi længe haft et ønske om at etablere os i Hjørring igen, siger Line Rønnow, der er retail/area retail manager hos Name It.

Birgit Eriksen

- Mange af vores butikker er indrettet ens, således at kunderne oplever stor genkendelighed, uanset om de kommer ind i butikken i Hjørring eller i Haderslev. For os er det vigtigt, at kunderne får en god oplevelse ved at handle hos os. Derfor har vi også lagt vægt på, at de møder lokale, kendte ansigter i butikken. Begge vores faste medarbejdere er særdeles godt kendt i Metropol ShoppingCenter. De kommer nemlig fra andre butikker i centret. Signe er butikschef og Anna er salgsassistent. Til at hjælpe sig får de en håndfuld yngre medarbejdere, således at vores Name It-team i Hjørring tæller i alt syv medarbejdere, fortæller Line Rønnow Jensen.

Birgit Eriksen
Birgit Eriksen
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...