Boligbutikken ligger nu med front ud mod Frederikshavnsvej

HJØRRING: My Home Hjørring slog 18. marts dørene op på Frederikshavnsvej 328. Og siden er kunderne strømmet til møbelbutikken.

Det fortæller Sabine Lendal, der sammen med butikschef Michael Nielsen byder kunderne velkommen og sikrer dem vejledning og god service.

I butikken kan kunderne også møde Maiken Høst samt Ditte Rasmussen, der lige nu har barselsorlov.

My Home har tidligere haft adresse på Hvidevold i Hjørring.

- Vi åbnede butikken onsdag 18. marts og har fået både større og bedre lokaler - og belliggenheden er rigtig god. Vi kan allerede nu mærke, at mange flere kunder har fået øje på os, siger Sabine Lendal.

My Home har med den nye placering fået facade ud til Hjørrings travle indfaldsvej, og har nu adresse på samme strøg som Ilva, Bauhaus - og til efteråret Biltemas nye butik.

- Vi har fået store lyse lokaler og har fået meget mere plads. Vi kan have flere møbler udstillet, og der er plads til flere møbler på lageret, så det er blevet rigtig godt. Og vi har fået mange positive kommentarer fra kunderne, tilføjer Sabine Lendal.

My Home sælger møbler og tilbehør til både dagligstue, spisestue, soveværelse og haven.

- Vi har kvalitetsmøbler til billig pris - og så har vi en god service. Mange kunder vil gerne ind og se på udvalget og varerne, inden de køber, og vi kan tilbyde dem en god rådgivning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...