Christina Thoft og JAZZaben Albert leger og synger med de yngste

HJØRRING: På Hjørring Bibliotek kan man to lørdage i februar tage sine yngste skud med på biblioteket til en musikalsk stund, når der holdes Musikalsk legestue.

Her flettes fortælling sammen med bevægelse og musik, når Christina Thoft sammen med JAZZaben Albert leger og synger med de yngste. Det sker lørdag 9. februar kl. 10.30 - 11.15 og igen lørdag 23. februar, samme tid. Gratis billetter skal printes på www.hjbib.dk.

Christina Thoft er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium og har i mere end 10 år haft musikhold for både babyer, børn og familier. Arrangementerne henvender sig til børn i alderen fra et halvt år til tre år og deres voksne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...