Parret sætter fokus på deres engagement i foreningslivet og i politik

ASTRUP: Tirsdag 29. oktober klokken 19.30 er der fokus på et aktivt liv i Astrup Forsamlingshus.

Ægteparret Mette og Søren Smalbro fra Bjergby fortæller om deres engagement i foreningslivet og det politiske liv.

Mette Smalbro er aktiv både i Hjerteforeningen og i Røde Kors, og hun vil fortælle om sit frivillige arbejde. Søren Smalbro er byrådsmedlem for Venstre i Hjørring Kommune, og han er formand for Teknik- og Miljøudvalget. Han vil fortælle om sine erfaringer og oplevelser fra byrådsarbejdet.

Det er Grundtvigsk Forum i Astrup, der står for arrangementet, og alle er meget velkomne. Der vil være kaffe på kanden, men man bedes selv medbringe brød til kaffen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...