Håndplukket modetøj, brugskunst og fodpleje er nu samlet på den nye adresse i Østergade 16

HJØRRING: Mimi de Paris er flyttet til Østergade 16 i Hjørring, og søstrene Pia Højrup og Maibritt Højrup havde fredag travlt med at indrette butikken, så de kunne byder kunderne velkommen i de nye omgivelser til Open By Night.

Butikken er flyttet fra Brinck Seidelinsgade lokalet i Østergade, hvor salon Frk. Lillevik hidtil har ligget. Frk. Lillevik er flyttet ind i nabolokalet, hvor Hr & Fru B har haft til huse.’

- Vi bliver mere synlige i Østergade. Vi får byens bedste placering midt i byen, siger Pia Højrup fra Mimi de Paris.

Foruden håndplukket modetøj fra Paris og Italien samt brugskunst fra By Living, skal der også være fodklinik på adressen i Østergade 16.. Pia Højrup er lægeeksamineret fodplejer og får klinik i et tidligere lagerlokale bag butikken. Udover fodbehandlinger sælger Pia også de populære align såler. Jeg glæder mig også over den nye placering for mine ældre fodkunders skyld. Mange havde svært ved at komme ned af trapperne på vores gamle adresse. Det problem bliver der ikke i vores nye lokale.

Paris blev startskud

Firmaet Mimi de Paris åbnede første gang i Pia Højrups lejlighed i august 2016.

Søstrene som begge er uddannet indenfor tøjbranchen, blev enige om at tage til Paris for at håndplukke lækkert tøj og sælge det, Året efter åbnede de webshop.

Hermed tog butikken fart, og i december 2017 åbnede butik og klinik i Brinck Seidelinsgade.

- Og siden åbningen er nye tøjmærker kommet til. Vi har i dag ikke alene tøj fra Paris. Vi har også italienske mærker og får hollandske og amerikanske mærker ind. Men vi fortsætter selvfølgelig med at håndplukke tøj i Paris.

- Tøjet er til den voksne kvinde. Vores målgruppe ligger fra 30 år og op efter. Vi har både klassisk, sporty og mere boheme-agtigt tøj. Vi har også nogle lidt ekstravagante ting fra Paris som appellerer til den mere modige kvinde, som bare vil have noget der er anderledes. smiler Pia Højrup.

Mimi de Paris er medlem af Hjørring Handel.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...