Hjørrings Midtby bød lørdag på sol og masser af mennesker, som nød det dejlige vejr i Hjørrings handelsgader.

Der var kø ved "Hovedbanegården" på Springvandspladsen, hvor Krumme-toget kørte med fyldte vogne, og Dansk Folkehjælp holdt 110 års Jubilæumsfest på Springvandspladsen med en masse aktiviteter - blandt andet var der demonstration af livreddende førstehjælp.

I den nederste ende af Østergade var der gang i Latinerkvarteret. Mange gæster lod sig friste i boderne hele formiddagen, og handlen gik livlig. Meldingen var da også, at der blev solgt meget mere end på den sidste markedsdag.

Klaus Poulsen havde fået fat i Louise Christensen. Hun spillede klaver og sang rigtig godt i tre timer. Teltet hun sad i havde arrangørerne lånt af Vendsyssel Teater.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...