Lions har holdt velbesøgt julemarked

HJØRRING: Lions Club Sct. Catharina har holdt sit årlige julemarked med rigtig mange besøgende gæster.

Der var mange forskellige boder at gå ombord i - lige fra Lions-pigernes hjemmebagte småkager, ting i glas og træ, rom og gløgg, slik, smykker og meget mere. Lions Tombola blev også flittigt besøgt og rigtig mange nød ligeledes en kop kaffe.

- Overskuddet ved julemarkedet anvendes ubeskåret til humanitær arbejde – Lions næste donation i Hjørring er uddeling af julekurve til trængte børnefamilier i de gamle Hjørring og Sindal Kommuner, hvilket der er hårdt brugt for - denne donation er et samarbejde mellem de 3 Lions-klubber i Hjørring, lyder det.

Lions-klubberne er også på gaden indtil jul med salg af lodsedler – alt overskud ved salget anvendes også ubeskåret til humanitær arbejde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...