En to meter lang kongepython blev lørdag eftermiddag fundet i et villakvarter i Hjørring

Opdateret 27. september vdr. slangens længe

HJØRRING: Det var et noget usædvanligt syn, der mødte en borger der var ude at gå en tur i et villakvarter i Hjørring lørdag eftermiddag.

Pludselig kriblede det fra en stendynge på Lundtoftevej, og en knap 1,5 meter lang kongepython slangede sig af sted.

Borgeren kontaktede straks politiet, som kontaktede en slangetæmmer fra Aars, som indfangede det eksotiske dyr, fortæller vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.

Det er selvfølgelig ikke normalt, at kvælerslanger kryber rundt i villakvarterer, og derfor vil Nordjyllands Politi meget gerne høre fra nogen, der savner slangen.

Mangler du en kvælerslange, eller kender du nogen der gør, så kan du kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...