Støtte fra DIF og DGI gør det muligt for de lokale ryttere at udbrede kendskabet til projektet, samt anskaffe materiale og grej

HJØRRING: Ilbro-Lørslev Idrætsforening har en flok Mandfolk på MountainBike, der hver lørdag formiddag og onsdag aften kører en tur på mountain bike forskellige steder i nærområdet.

Holdet har den regel, at det ikke gælder om at komme først, det gælder om at få alle med. Der lægges stor vægt på, at det skal være sjovt og hyggeligt, før under og efter køreturen. Der har været stor tilslutning, men nu vil de gerne brede det mere ud, og det har de fået en rigtig god mulighed for.

- Vi har nemlig fået en stand i Hjørring kommunes foreningstelt på Hjørring dyrskue, så har du lyst til at høre nærmere, så er Alex, Marthin og de andre tovholdere på MTB holdet i Ilbro-Lørslev IF klar til at fortælle om vores projekt: Mandfolk på MTB - Ilbro-Lørslev IF, lyder det fra Flemming Andreasen fra Ilbro-Lørslev IF.

De ser frem til at deltage på standen, og de vil være både fredag og lørdag.

- Så skal du på dyrskuet, så besøg vores stand og få en MTB sludder med dem, og måske en aftale om en prøvetur!

- Vi har nemlig fået 15.000.- i støtte til projektet Mandfolk på MTB - Ilbro-Lørslev IF af DIF og DGIs foreningspulje: ”Bevæg dig for livet”, til støtte af det frivillige foreningsliv, og det gør det muligt for os at udbrede kendskabet til vores projekt, samt anskaffe materiale og grej.

- Derudover har vi fra Friluftsrådet modtaget et stort tilskud, der giver os mulighed for at købe tre styk mountainbike til udlån til dem, som har lyst til at prøve at køre mountainbike, inden der investeres i en mountainbike.

- Er du forhindret i at komme til dyrskuet, kan du finde os på Facebook Mandfolk på MTB – Ilbro-Lørslev IF.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...