Matas Stokbrogade er klar med en uge, der sætter fokus på kosttilskuddene

HJØRRING: Matas Stokbrogade har fokus på kosttilskud i uge 10. Kunderne har blandt andet mulighed for at få et livsstilstjek af Camilla fra Biosym og Frede Damgaard holde foredraget: Hvorfor skal vi spise vitaminer og mineraler.

Bag ugen står Matas-butikkens elev Louise Nielsen, der som et led i fagprøven har valgt at fokusere på kosttilskud sammen med det øvrige team i butikken.

Mandag 4. marts mellem 10 og 15 kommer Camilla fra Biosym i butikken og laver livsstilstjek. Testen er gratis.

- Her kan man få et fingerpeg om, hvorvidt deres livsstil trænger til ændringer. Testen udføres med en elektronisk vægt, der scanner kroppen. Der skal ske tilmelding i butikken, idet der er et begrænset antal pladser, oplyser Louise.

Torsdag 7. marts klokken 18.30 til 21 er der foredrag med Frede Damgaard. Billetter til denne aften kan købes i Matas Stokbrogade, og der er begrænset antal pladsen. Med i billetprisen på 50 kroner er lidt godt til maven og en goodiebag til en værdi cirka 100 kroner.

Ugen igennem er der gode tilbud på udvalgte produkter.

Fagprøven er et led i Louise Nielsens uddannelse, og hun er udlært i begyndelsen af august. Til den tid har hun arbejdet i Matas i to år.

- Og jeg håber bestemt, at jeg kan få lov at blive i branchen, smiler Louise Nielsen, der er fra Brønderslev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...