For hver synstest donerede Louis Nielsen 10 kroner til børn med udviklingshandicap i LykkeLiga

HJØRRING: Louis Nielsen donerer 200.000 kr. til LykkeLiga. For hver gratis synstest med sundhedstjek foretaget i juni, donerede Louis Nielsen 10 kr. Derfor siger butikken nu tak til alle, der fik undersøgt øjnene og var med til at støtte LykkeLiga.

I hele juni donerede Louis Nielsen Hjørring og resten af Louis Nielsens 77 butikker 10 kr. for hver synstest, der blev foretaget i butikken. Samtidig tilbød butikken deres synstest med sundhedstjek gratis for at få så mange som muligt ind til en synstest.

Hos Louis Nielsen Hjørring oplevede chefoptiker Henrik Skovbjerg og kollegerne ifølge en pressemeddelelse ekstra trafik i butikken, formentlig fordi det var muligt at passe på sit syn og støtte børnene fra LykkeLiga på én og samme tid. Derfor takker Henrik Skovbjerg nu alle, der kom ind og fik foretaget en synstest med sundhedstjek, fordi de samtidig støttede LykkeLiga.

På landsplan blev det til 20.000 synstest, og det beløber sig til 200.000 kr., som doneres direkte til LykkeLiga.

- Det er en win win for alle, og vi skylder alle, der fik en synstest, en stor tak. Ved at få en synstest tog de vare på deres syn og samtidig støttede de LykkeLiga. At vi nu kan forære dem 200.000 kr. til de dejlige børn i LykkeLiga, er naturligvis dejligt, fortæller projektleder hos Louis Nielsen, Rune Steiness i pressemeddelelse. Han står bag samarbejdet, sammen med Rikke Nielsen, der er leder for LykkeLiga.

Glade for støtten

Netop Rikke Nielsen og LykkeLiga er glade for støtten og takker butikken, ligesom hun fortæller, at pengene bruges på gode oplevelser til LykkeLigas knapt 700 børn, der spiller på LykkeLiga-holdet i hele Danmark.

- Vi selvfølgelig glade for støtten. Vi skal bruge pengene på at arrangere træningslejre og andre spændende arrangementer for børnene, så de igennem håndbolden kan få gode oplevelser og glemme alt om de diagnoser, de ellers ofte bliver mødt af, fortæller Rikke Nielsen.

Udover den store støtte til børnene hos LykkeLiga, er Louis Nielsen Hjørring og chefoptiker Henrik Skovbjerg, af en anden årsag, også glad for, at så mange valgte at kigge forbi butikken til en gratis synstest. Regelmæssige synstest kan nemlig forhindre 50 % af alle synstab i Danmark, viser en undersøgelse foretaget for Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund i 2018.

- Vi ved, at det kan betale sig at gøre en forebyggende indsats ved at få undersøgt øjnene regelmæssigt. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at det lykkedes at få 20.000 danskere forbi til en synstest, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...