AJ Bilpleje på Frederikshavnsvej er klar med professionel polering og rengøring af bilerne

HJØRRING: AJ Bilpleje åbnede for halvandet siden en afdeling i Hjørring ved Falck-stationen på Frederikshavnsvej. Byens bilforhandlere bruger i stort tal AJ Bilpleje til klargøring af både brugte og nye biler. Nu speeder firmaet op i forhold til private kunder, der har brug for en eksperthånd til rengøring af bilens kabine, til rensning af sæder og til polering.

AJ Bilpleje har til huse i Falck-stationens bygning på Frederikshavnsvej 33 - der hvor Falcks krandivision tidligere havde til hus.

- Det er en perfekt placering i forhold til byens bilforhandlere - og vi tilbyder også professionel bilpleje til private kunder på værkstedet. Kunderne får et tilbud, når de kommer ind til os.

AJ Bilpleje har et udvalg af pakkeløsninger, men giver også tilbud på enkeltopgaver som eksempelvis rensning af bilsæder.

Anders Jensen åbnede AJ Bilpleje i Brønderslev for 12 år siden, og han har nu planer om at åbne en afdeling i Frederikshavn 1. november.

- I begyndelsen kørte vi bilerne fra Hjørring til Brønderslev til klargøring. Men det blev ret omfattende, og derfor valgte vi at lave en afdeling i Hjørring for godt et år siden - og nu kommer Frederikshavn så også med.

Der er i dag seks mand - Anders Jensen inklusiv - til at tage sig af opgaverne i Brønderslev og Hjørring. Og der er planer om at udvide staben, når der bliver etableret en afdeling i Frederikshavn.

AJ Bilpleje er også med på Hjørring Messen 26. og 27. oktober.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...