Jakob Knudsen signerer lørdag

HJØRRING: Den lokale forfatter Jakob Knudsen besøger lørdag den 25. maj Arnold Busck i Metropol. Jakob Knudsen signerer 5. bind i krimiserien om kriminalinspektør Kristian Swane i boghandlen fra klokken 13 til 14.

Forlaget skriver:

Da man i en strandhøj på Læsø finder de mumificerede lig af to kvinder, bliver kriminalinspektør Swane bedt om at kaste et blik på sagen. Han er dog knap ankommet til øen, før et nyt dødsfald påkalder sig hans opmærksomhed: Helga - øens selvudnævnte heks – bliver fundet hængende fra hanebjælken i sit hjem.

Alt peger på umiddelbart på selvmord, men der er flere ting, Swane ikke kan få til at stemme, og snart viser det sig også, at Helga har haft en særlig interesse for netop området omkring strandhøjen. Blandt andet har hun lagt et stærkt pres på et multinationalt selskab for at forhindre dem i at bore efter gas på stedet.

Swanes efterforskning fører ham ind i en broget kreds omkring strandhøjens velhavende ejer. Alle er de mere eller mindre excentriske eller har stærke særinteresser, og alle viser de sig at have haft en relation til Helga. Men hvem har været ven og hvem fjende? Hvad gemmer der sig bag Helgas voldsomme interesse for området? Og hvordan er de to kvinder endt i strandhøjen?

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...