KLARGØRING: Genåbning er planlagt til fredag 12. juni - der behov for frivillig hjælp til at klargøre hus og have

Lige siden Lørslev Café & Kulturhus åbnede i 2016 har det været hele byens samlingssted med købmand, bager og masser af kulturelle og sociale arrangementer. Men corona lukkede pludselig for alle husets aktiviteter. Det har dog ikke betydet, at der intet er sket. Der har været salg af morgenbrød fra køkkenvinduet i weekenderne, og den nye Pakkeboks i tilknytning til kulturhuset har været flittigt benyttet.

Men nu er det tid til en genåbning, der er planlagt til fredag den 12. juni. I den anledning er der behov for frivillig hjælp til at klargøre huset til åbning efter den lange nedlukningperiode. Haven skal skal ordnes, huset har behov for lidt kalk, der skal ryddes op i krogene, brænde skal flyttes, og garagen skal væltes. Derfor efterlyses hjælpsomme hænder lørdag den 30. maj og/eller lørdag den 6. juni. Arbejdslønnen er rundstykker klokken 08.30 og en hotdog eller to efter veludført gerning omkring klokken 13.

Lørslev Café & Kulturhus har også brug for frivillige hjælpere til at holde huset kørende, når der igen åbnes op. Forudgående erfaring er ikke nødvendig, da huset sørger for grundig oplæring. Så alle kan blive ”ansat som voksenlærling”. Lønnen er hjemmebrygget kaffe og en masse lokal snak og samvær. Frivillige kan være med til at få indflydelse på vagtplanen. Der afholdes ”Vagtplansmøde” i Kulturhuset under forsvarlige omstændigheder onsdag den 10. juni klokken 19.00. Alle er velkommen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...