Til sommerfesten i Lønstrup blev der uddelt hæder til byens købmænd

LØNSTRUP: Traditionen tro var der fulde huse både lørdag og søndag til Lønstrup Revyens forestillinger i teltet ved sommerfesten. I alt ca. 700 glade publikummer overværede de to forestillinger.
Lønstrup Revyen har som noget særligt for en revy, uddeling af årets revypris. Prisen gives til personer, der gennem årene har gjort en helt særlig indsats for Lønstrup.
Prisen har tidligere været uddelt til bIandt andre Inger Lauritzen og Frank og Allan Normann Sørensen.
I år faldt valget på byens købmandspar, nemlig Henrik Amtoft og Henrik Konnerup. De fik prisen for deres mange initiativer, som de gennem årene har taget til gavn for byen og dens gæster. I begrundelsen for tildelingen af prisen nævntes deres købmandsbutiks fremgang, opstarten af Spar Event, der kører på femte år med 35 koncerter om året, drift af kiosk ved Rubjerg Knude og åbningen af deres iskiosk her i 2018.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...