Der er start på stranden i Løkken, Skallerup og Tversted

VESTKYSTEN: Der er nu kun en uge til at Race for Oceans starter på Sylt og over de efterfølgende 10 dage bevæger sig op langs vestkysten til Skagen. I det nordjyske starter eventen 18. august i Klitmøller, for de efterfølgende dage at have eventstop i Svinkløv, Løkken, Skallerup Klit, Tversted og Skagen.

- Det frivillige team, der står bag Race for Oceans glæder sig utroligt meget til de mange spændende oplevelser, der venter deltagerne, forude. Det bliver fantastisk, lyder det fra arrangørerne.

Race for Oceans er en event, der henvender sig til alle med passion for havet. Formålet er, at skabe fokus på den stigende plastikforurening i havene omkring os, og eventen er hæftet op på FN’s verdensmål 14 - Livet under vand.

Man kan læse mere om race for Oceans og tilmelde sig på www.raceforoceans.org

Turplanen for Race for Oceans lyder som følger:

Søndag d. 18/8 kl 9.00 fra Westwind Surfshop i Klitmøller – Stranden ud for Svinkløv Badehotel

Mandag d. 19/8 kl 9.00 fra stranden ud for Svinkløv Badehotel – North Shore Surf i Løkken

Tirsdag d. 20/8 kl 9.00 fra North Shore Surf i Løkken – Stranden ud for Skallerup Seaside resort

Onsdag d. 21/8 kl 9.00 fra stranden ud for Skallerup Seaside resort – Det Blå Ishus i Tversted

Torsdag d. 22/8 kl 9.00 fra Det Blå Ishus i Tversted – Stranden ud for Det Grå Fyr i Skagen

Strandrensning

Strandrensning er for borgere, der bekymrer sig om den stigende plastikforurening i havene, og som gerne vil bidrage lokalt til at rense stranden.

Der er strandrensninger på følgende dage:

Mandag d. 19/8 kl 16-18, Grønhøj strand (mødes ved nedkørsel til stranden)

Tirsdag d. 20/8 kl 9-11 Lønstrup (mødes ved p-plads foran NyForm)

Onsdag d. 21/8 kl 9-11 Tårnby (mødes på P-plads ved Kærsgård strand)

Torsdag d. 22/8 Tversted (mødes ved stranden ud for det Blå Ishus) (tidspunkt følger)

Tilmelding: er gratis og kan ske via Race for Oceans’ facebook-side.

Walk & Talk

Walk & Talks er for borgere, der bekymrer sig om den stigende plastikforurening i havene og som gerne vil vide mere om, hvad vi kan gøre ved det. Debatten ledes af Henrik Beha fra Plastic Change.

Tirsdag d. 20/8 kl 8.30-11.30 i Løkken (mødes ved North Shore Surf)

Onsdag d. 21/8 kl 10-13 i Hirtshals (Sigurd Espersensvej, p-pladsen ud mod stranden)

Torsdag d. 22/8 kl 8.30-11.30 i Tversted (mødes ved Det blå Ishus)

Tilmelding: er gratis og sker via Race for Oceans’ facebook-side.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...