”The House that Jack built” vises i alt fire gange

LØNSTRUP: Lønstrup Café Bio viser onsdag 13. februar klokken 19.30 Lars von Triers seneste meget omtalte film ”The House that Jack built”.

- Man følger den højt intelligente Jack over en periode - og introduceres for de mord, som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder, mens han postulerer, at hvert mord, han begår, er et kunstværk i sig selv. Undervejs hører vi Jacks tankestrømme og beskrivelser af sin personlige tilstand gennem en samtale med den ukendte og mystiske Verge. En surrealistisk kombination af barnlig selvmedlidenhed og psykopatiske forklaringer, blandet med filosofiske betragtninger. Ofrene er primært kvinder, men Jack skåner ingen, heller ikke børn og dyr, hedder det om filmen.

Filmen vises også den 14, 15 og 17. februar kl. 19.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...