3.a på Hjørring Gymnasium har i efteråret arbejdet med integration gennem idræt

HJØRRING: 3.a kunne mandag tage imod 12 elever og deres underviser fra Hjørrings Sprogcenter A2B i Strømgade. Mødet skete efter et efterår, hvor eleverne har haft fokus på sportens betydning i forhold til kulturmøder, besøg fra flygtninge der fortalte deres historier og DGI der tog hul på deres syn på sport som værktøj til integration.

En del af A2B eleverne har kun været i Danmark i få måneder, og er naturligt udfordret på sproget, men 3.a fik givet gæster og sig selv en fantastisk oplevelse, hvor de elegant fik vist, hvordan kommunikation med kroppen er et universelt sprog.

Der blev leget vendespil med fysiske aktiviteter, ”sten, saks – papir”, danset, ledt en blind gennem forhindringsbane og spillet ”battle” med erobring af keglen. Alt sammen noget der fik smilet frem på læberne.

Besøget var en del af gymnasiets store EU-socialfondsprojekt ”Iværksætteri og jobskabelse”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...