Cafeen frister med håndarbejde, yoga, it, syng-sammen og dans

HJØRRING: Efter den langvarige Covid19 nedlukning er KulturCaféen på Trollhättanvej 18 i Hjørring igen klar med sine mange aktiviteter.

Der er både håndarbejde, yoga, it, syng-sammen og dans på programmet.

Hver tirsdag aften fra klokken 19 til 21.30 vil der være åbent i KulturCafeen for at mødes med alle der har lyst til at være med i et godt socialt fællesskab med alle former for håndarbejde, f.eks. patchwork, broderi, strik, hækling osv. Vi mødes for at inspirere og hjælpe hinanden og evt. arrangere kurser, workshops og udflugter.

Vendelbo Håndarbejde mødes første gang tirsdag 18. august

Yoga med Iris

Iris Sanders Depcik genstarter yoga hver torsdag klokken 16.15 og næste hold klokken 18.30.

- Mød op og lad Iris fortælle om yogaens positive virkninger og aftal yderligere med hende. Første gang er torsdag 20.august.

It-cafe og sang

It-Caféen med Arne Christensen er klar igen hver tirsdag mellem klokken 10 og 12 og første gang er 1. september.

Syng-sammen er tredje mandag i hver måned, og det er ledet på skift af Lissy Strier og Anne Kjeldtoft.

Første gang er mandag 17. august fra klokken 19 til 21.15.

- Alle er velkomne. Vi synger primært fra Højskolesangbogen, men også andre smukke, sjove og skønne sange kan forekomme.

- Der er kaffe til en flad tier, og deltagerne medbringer selv lækkerier. Derefter er der ønskekoncert, indtil vi alle trætte og glade af sangen siger Godnat!

Danseaften

Kom og Dans fortsætter for tidligere medlemmer.

Første gang er onsdag 2. september.

- På grund af Covid19 er der ikke åbent for optag af nye medlemmerlige nu, men der satses på tilladelse til nye dansere fra januar 2021.

De øvrige aktiviteter i KulturCaféen er forbeholdt beboere i BoVendia

KulturCafé-udvalget gør opmærksom på, at alle påbudte restriktioner i henhold til Covid19 overholdes.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...