Årets afstemning var meget overbevisende, og valget faldt på Børge Jakobsen, der blandt andet har ansvaret for klubbens mange baner

HJØRRING: Traditionen tro, er det medlemmerne i Hjørring AIK Frem, der stemmer om titlen som årets fremmer.

Udnævnelserne startede i 1966, som årets leder, der i 1971 blev til årets fremmer – 2019 er således 48. gang titlen uddeles.

Dette års afstemning var meget overbevisende, og valget faldt på Børge Jakobsen, der bl.a. har ansvaret for klubbens mange baner, især stregerne – der aldrig har været mere lige.

Børge har også mange andre gøremål i Frem, både omkring klubhuset, men er også en meget stor hjælp ved arrangementerne i Dana Cup uge og på Dyrskuepladsen.

Foruden klubbens førsteholdskampe følger Børge også mange af klubbens øvrige hold, og kigger da også forbi både Aalborg Stadion og Hjørring Stadion, når AaB, VFF og Fortuna spiller.

For Birgit og Børge har fodbolden altid fyldt meget – deres datter Ulla Jakobsen (nu Christensen) spillede 265 førsteholdskampe for Fortuna og 21 A-landsholdskampe – og der har Birgit og Børge stået på sidelinjen mange gange.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...