Vendsyssel Teater deltager i vinter i et teaterprojekt med seks andre danske egnsteatre i en forestilling, der fortæller karakteristiske historier fra forskellige egne af landet. Vendsyssel Teater er i gang med at indkredse sit bidrag til forestillingen og inviterer derfor til et borgertræf i Biografen i Lønstrup tirsdag 29. august klokken 19. Her har interesserede mulighed for at komme med ideer til, hvad bidraget fra Vendsyssel kunne handle om. på forhånd har teatret valgt temaet "på kanten" for at afgrænse iderigdommen en smule. De små en-aktere vil blive opført af to skuespiller, og her bidrager Vendsyssel teater med Robin Haslund Buch.

Den samlede forestilling med i alt syv historier fra forskellige egne af landet, får premiere på Vendsyssel Teater i slutningen af februar. Herefter vil den turnere rundt i landet.

Ved tirsdagens arrangement i Lønstrup er der mulighed for at tilmelde sig gratis transport, hvis man kontakter Vendsyssel Teater.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...