Nu er atleterne klar til at indtage atletikstadion til udendørs træning

HJØRRING: 14 heats med sprint, 60 længdespring og lige så mange kuglestød - det er hvad det kræver for at finde klubmesteren, når Hjørring Atletik runder indendørssæsonen af med klubmesterskabet.

Lørdag blev der dystet i hallen på UCN - og da pulsen var kommet ned igen, blev pokalerne fordelt, mens depoterne blev tanket op ved kagebordet.

Derefter forlod forældrene UCN, mens atleterne blev tilbage til atletikweekend med mere fysisk udfoldelse, overnatning, tur i svømmehallen.

Nu glæder klubben sig til atter at indtage atletikstadion, hvor træningen starter udendørs efter påske - tirsdag og torsdag eftermiddag.

Der er også nedtælling til Skole OL, som afvikles 20. og 21. maj. Der er lige nu tilmeldt 78 skoleklasser og over 1600 elever.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...