Ensemble Zimmermann spiller ved gudstjenesten og provst Thomas Reinholdt Rasmussen er liturg og prædikant

HJØRRING: Sct. Catharinæ kirke danner 1. søndag i advent klokken 16 ramme om en Kantategudstjeneste.

De medvirkende er Ensemble Zimmermann med Per Buhre & Marie Louise Marming, violin, Mikkel Schreiber, bratsch. Mogens Rasmussen, gamb Frances Norbury & Rebecca Cherry, obo, Anna Wierød & Marianne Heuer, sopran, Lea Wierød Borcak, alt. Gabriel Sin, tenor. Steffen Bruun, bas

Ensemble Zimmermann ledes af cembalist og organist Lars Colding Wolf. Han har undervist i orgel, cembalo og kammermusik på konservatorierne i Aalborg, Aarhus og Odense siden slutningen af 90’erne. Foruden sit arbejde med barokspecialister har han spillet med Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, DR Vokalensemblet og DR’s Underholdningsorkester. Siden 1998 organist ved Sct. Catharinæ kirke.

Liturg og prædikant er provst Thomas Reinholdt Rasmussen

Kantategudstjeneste gennemføres med midler fra Sct. Catharinæ kirke, Kunstfonden, Augustinus Fonden og W. Demant Fonden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...