Julekoncert i Sct. Hans Kirke 11. december

HJØRRING: I år står Hjørring Kammerkor for Sct. Hans Kirkes julekoncert. Det sker tirsdag 11. december kl. 19.30, hvor koret vil synge julen ind med et program af danske advents- og julesalmer samt nordiske og engelske juleklassikere. Der vil også blive inviteret med til fællessang undervejs i koncerten ved korets dirigent, Anne Mette Vennegaard.

Hjørring kammerkor er et blandet kor med ca. 25 sangere, der kommer fra store dele af Vendsyssel. Korets mål er at nå så højt et musikalsk niveau som muligt gennem arbejdet med forskellige genrer og stilarter. Repertoiret er nyere og ældre dansk og udenlandsk kormusik med hovedvægt på á cappella.

Hjørring Kammerkor har siden starten opført en række større korværker, i de senere år i samarbejde med Ensemble Zimmermann, - værker som Händels, Messias, J.S. Bachs Johannespassionen og Juleoratoriet samt requier af Mozart, Gabriel Fauré samt Maurice Duruflé.

Entréen går til menighedsplejen. Billetter sælges ved indgangen.

Dørene åbnes en time inden koncerten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...