Byens hunde og ejere inviteres på velgørende gåtur 16. februar fra Maxi Zoo i Hjørring

HJØRRING: Valentinsdag er ofte forbundet med nærvær og kærlighed, men det er ikke alle, der er så heldige at have en særlig person at dele dagen med. Derfor inviterer Maxi Zoo Hjørring byens firbenede og deres ejere til en fælles luftetur i kærlighedens tegn, så alle byens vovser kan være med til at samle ind til de hunde, der har særlig brug for hjælp.

Der vil på dagen være afgang fra butikken i Hjørring kl. 11, hvor der også vil være rig mulighed for leg og socialisering med en masse nye hundevenner, når der i samlet flok spadseres ud på en hyggelig kærlighedsgåtur.

Hunde hjælper hunde

Gåturen koster 40 kr. per fremmødte hundesnude, mens Maxi Zoo donerer yderligere 10 kr., så der i fællesskab bliver doneret 50 kr. til de hjemløse hunde, der har brug for ekstra kærlighed. Det samlede beløb går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelses internater, der dagligt udfører et heltemodigt arbejde med at hjælpe svigtede hunde med et skræddersyet behandlingsforløb, så de kan komme logrende ind til deres nye familie. Som tak for hjælpen får hver vovse en goodiebag med velsmagende hundeguf og ikke mindst et valentinsbånd, der kan hænges i halsbåndet som et symbol på din og vovsens støtte til de udsatte hunde landet over.

Du kan købe billet til den velgørende Valentinstur i butikken eller købe den på www.maxizoo.dk/valentinstur

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...