Elever får mulighed for at prøve kræfter med chaufførjobbet blandt andet i en simulator

HJØRRING: Transportbranchens specialdesignede Volvo-truck med indbygget lastbil-simulator drejer torsdag den 10. oktober, som en del af et landsdækkende roadshow, atter ind på Elsagervej i Hjørring for at hilse på eleverne på CKU Vendsyssels Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

En fremtid som lastbilchauffør kan være en mulighed for mange af skolens elever, som denne dag får mulighed for at prøve kræfter med chaufførjobbet blandt andet i en simulator, der skal give et realistisk billede af oplevelsen bag rattet i en lastbil.

Samtidig vil eleverne få viden om mulighederne bag rattet. Roadshowet er en del af kampagnen ”Job i transport”, som 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL (Dansk Industri) og DTL-A (Dansk Erhverv) står bag.

Baggrunden for roadshowet er manglen på arbejdskraft i transportbranchen. Om blot få år bliver der således brug for op imod 2.500 nye chauffører, og derfor har 3F, ATL og DTL-A siden august 2015 kørt image- og rekrutteringskampagnen ”Job i transport”, som roadshowet er en del af.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...