39 Venstre-medlemmer fra Bjergby og Mygdal hyggede traditionen tro

HJØRRING: Traditionen tro holdt Venstre i Bjergby/Mygdal årets julestue forleden - og som det også har været traditionen de seneste ni år, var det med deltagelse af skatteminister Karsten Lauritzen - der i parentes bemærket ikke har været minister alle årene ...Også den lokale udvalgsformand Søren Smalbro fortalte lidt om, hvad der sker i byrådet i øjeblikket.

Julestuen blev holdt hos formand Ove Jacobsen og dennes hustru Else. Og antallet er i de forløbne år absolut ikke blevet færre, så med 39 fremmødte medlemmer til spisning bliver stuerne fyldt godt op.

Til kaffen var der amerikansk lotteri.

- Til sidst ønskede Ove Jacobsen alle en glædelig jul og på gensyn til Venstre i Hjørring Kommunes Nytårskur lørdag den 5. januar i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing, hvor alle er velkommen, oplyses det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...