Se oversigten over skolens 11 julekoncerter

HJØRRING: I et musikskoleår er der to højdepunkter: der er forårskoncerter og julekoncerter. Her viser eleverne, hvad de har lært i løbet af året. Det er noget, børnene glæder sig til og ser frem til, for her får de mulighed for at vise forældre, søskende og bedsteforældre, hvad de kan. Og så er det rigtig sjovt at spille sammen. Musik skaber fællesskab, sammenhold og glæde.

Musikskolen har også hold for voksne. Der er bl.a. Hjørringkoret, Sindalkoret m.fl. Der afholdes ligeledes koncerter.

Alle koncerter med musikskolens elever er offentlige, og for langt de fleste er der gratis entré. På musikskolens Facebookside kan man altid se, hvornår der er koncert. (facebook/denmusiske). Alle er velkomne til at kigge forbi og overvære koncerterne. Hjørring Musiske Skole holder til i Dronningensgade 12 B, Hjørring. Indgang til koncertsalen er i gården ved de blå søjler.

Oversigt over julekoncerter med musikskolens elever:

Den 4. december 2019 kl. 16.30 Julekoncert med musikeleverne i musiklokalet på Højene Skole

Den 4. december 2019 kl. 19.00 Julekoncert i Løkken Kirke med musikeleverne

Den 5. december 2019 kl. 16.30 Horne Skoleband spiller til ”Havnedag for Alle” på Oceanariet i Hirtshals

Den 8. december 2019 kl. 16.00 Julekoncert med Sindalkoret i Astrup Kirke

Den 9. december 2019 kl. 16.30 Julekoncert med musikeleverne i musiklokalet på Lundergårdskolen, Hjørring

Den 10. december 2019 kl. 17.15 Julekoncert med trommeeleverne i lokale 34 på musikskolen

Den 12. december 2019 kl. 18.30 Julekoncert i Tornby Kirke med 0.-3. klasses kor, elever fra Sang, Spil og Bevægelse, elever fra Musikværkstedet samt soloelever

Den 12. december 2019 kl. 19.00 Julekoncert med talenteleverne i koncertsalen på musikskolen

Den 12. december 2019 kl. 19.30 Julekoncert med Hjørringkoret, Bagterp Blæseorkester og Nordskær i Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring – entré kr. 50

Den 16. december 2019 kl. 17.30 Julekoncert med strygerne i koncertsalen på musikskolen

Den 18. december 2019 kl. 19.30 Julekoncert med Sindalkoret og Kirkens Ungdomskor i Uggerby Kirke

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...