Åbent julemarked i Ungdomshuset i Østergade fredag og lørdag

HJØRRING: Vendelbo Y´s Men´s Club Hjørring er igen i år klar til at julehygge i Hjørring midtby.

Der er salg af adventskranse og juledekorationer, grønt til kirkegården og dørdekorationer, men også boder med hjemmelavede ting og sager. Kom forbi og mærk julestemningen. Der er kaffe på kanden og nybagte vafler.

Der er åbent julemarked i Ungdomshuset i Østergade 31 - det er lige overfor Metropol - fredag, den 29. november klokken 14 til 18 og lørdag, den 30. november klokken 11 til 15.

Overskuddet fra julemarkedet og årets andre aktiviteter går til at støtte kirkeligt og humanitært børne- og ungdomsarbejde i Danmark især i Hjørring Kommune, og endvidere støtter klubben også projekter i udlandet.

Alle er meget velkomne og der er gratis adgang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...