Pludselig sprang en delfin op ad vandet, og heldigvis var Jens hurtig med sin mobiltelefon

SKAGEN: Havnen i Skagen er et yndet udflugtsmål, og nu kan det være, at der er endnu en god grund til at gå en tur langs havnen.

Ligesom i Aalborg ser det nemlig ud til, at Skagen har fået besøg af en delfin, som springer lystigt rundt i havnebassinet.

Lørdag ved frokosttid sprang en delfin i hvert fald op ad vandet ved Pakhuset, hvor Jens Broberg Petersen gik en tur.

- Vi så den sprang et par gange, hvorefter jeg stillede mig op med min mobil og fik et billede, skriver Jens Broberg Petersen til NORDJYSKE.

Billedet har han efterfølgende delt på Facebook, hvor det har høstet masser af likes.

Har du også set delfinen og taget billeder af den? Så send dem gerne til os på redaktion@nordjyske.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...