Den irske uge på pubben fortsætter denne uge med

NR. LYNGBY: På Fishermans Rest fortsætter den traditionsrige Irish Week i den irske musiks tegn.
Gruppen The Boxty Lads går på scenen onsdag den 1. og fredag den 3. august kl. 21. Der er fire musikere - to fra Irland og to fra Italien - sammen kalder de sig for Boxty Lads. Selv om det er internationalt er det også lidt lokalt. Den ene af irerne er nemlig Dominic Kelly, der i mange år har boet i Vrå.
Tradish stiller op i pubben torsdag den 2. august kl. 21. Deres hjerter banker for den irske musik, men som navnet siger, så spiller de ikke bare traditionel irsk musik. De spæder op med deres egne sange og melodier. John Pilkington: vokal, guitar, bouzouki, step, Louise Ring Vangsgaard: violin, bratsch, vocal og Brian Woetmann: bodhrán, percussion, vokal, step.
Lørdag den 4. august kl. 21 oplever publikum med MCGuinnes noget af det ypperste i Irish music, og det er en værdig afslutning på den irske uge. Det seks mands store orkester skaber en helt særlig stemning - med traditionelle instrumenter som harmonika, guitar og fløjte kombineret med keyboard og trommer, sang og kor. Top of the range og irish music!
Søndag den 5. august ca. 14-16 er der Jam Sessions med flere musikere.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...